Husk det rigtige brygudstyr

10 March 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Danmarks gyldne nationaldrik, øllet, har de sidste par år gennemgået en kæmpeudvikling. Fra det stort set kun var 2 øl på det danske marked, er der i dag et stort og flot udbud af specialøl. Samtidig er der kommet en stor interesse for at brygge sin egen øl. Der skal ikke så meget til for at komme i gang med at brygge sin egen øl. Et brygudstyr og de 4 basis ingredienser. Vand, malt, humle og gær. Mange af butikkerne der sælger udstyr til ølbrygning har et startsæt, så man er sikker på at man har fået det rigtige og samtidig ikke har brugt en formue.

Hvordan kan du lære at lave øl

Der er mange gode muligheder for at lære at lave øl. Der er et stort udbud af bøger, der beskriver hvordan og de fortæller også om de forskelle, der er rundt omkring i verden. Udover bøger findes der mange videoer på blandt andet YouTube, der viser hvordan man brygger øl. Sidst men ikke mindst, findes der øl kurser for både begyndere og øvede. De tager en lille dags tid og koster omkring 1000 kr. Med i kursusprisen er der som regel lidt mad og man får også den øl med hjem, som man har brygget.

Ølbrygning igennem tiden

Øllet har i Danmark været kendt i 5000 år og det var kvindernes ansvar, at brygge husets øl. Det var ikke nogen lille og ubetydelig opgave, da der blev drukket op til 5 liter øl om dagen pr. person. Samtidig blev ølbryggeriet omgivet med stor mystik og ritualer, især i oldtiden. Her blev ølbryggeriet mysterier sidestillet med det at kvinder kunne give liv til nye mennesker. Først i 1525 blev det første bryggerilaug i København stiftet og bryggeriet blev overgivet til mændende. Dog primært i byerne. På landet bryggede kvinderne stadig videre som de plejede.

More articles