Forkæl de mindste med en sandkasse til haven

Vil du gerne give dine små børn mulighed for at lege ude her til sommer? Så bør du investere i en hyggelig sandkasse til haven.

Hvilken slags sandkasse skal jeg vælge?

Der er mange muligheder for at vælge når du står for at skulle købe en sandkasse. Du bør selvfølgelig tage udgangspunkt i havens størrelse og disposition når du skal vælge en sandkasse.

Du har nok ikke lyst til at installere en sandkasse som fylder det hele – eller det meste af – din have. I langt de fleste tilfælde kan mindre også gøre det. De små kan sagtens sætte pris på en lille hyggelig sandkasse – eventuelt en flytbar version, som nemt kan tømmes og stilles bort.

Med en plastik sandkasse som ikke fylder alverden kan du hurtigt sætte sandkassen i skuret om vinteren, eller når haven skal bruges til andre formål. Og en sådan sandkasse har som regel både indbygget bund og låg, så at det fine sand er beskyttet optimalt.

Du kan også vælge en sandkasse med et tema – for eksempel et sørøver skib. Det vigtigste er at sandkassen møder børnenes behov og samtidig passer til din have. På den måde kan både du og børnene nyde sommeren, de med leg, og du med afslapning.

Kan jeg selv bygge en sandkasse til haven?

Hvis du sætter pris på et nemt og taknemmeligt gør det selv projekt kan du roligt kaste dig ud i opgaven med selv at bygge en sandkasse. Til dette formål skal du bruge værktøj og materialer som du kan finde i et hvilket som helst byggemarked. Du skal være opmærksom på at træet til sandkassens kanter helst ikke må være tryk imprægneret. Og du skal købe ind til at konstruere såvel et låg som en bund til sandkassen.

Du kan læse mere om opførelse af sandkasse på husblog.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *