Forloren hare kan nemt laves som lækker gæstemad

18 April 2018
Emilie Jacobsen

editorial

Skal du snart have gæster, går du sikkert allerede og tænker over, hvad du skal servere for dem. Det mest almindelige er, at du serverer noget lækkert kød med noget godt tilbehør til. Der er forloren hare en oplagt mulighed. Det er nemt for dig at lave, inden dine gæster kommer. Det gør, at du ikke skal bruge en masse tid i køkkenet, men kan sidde og hygge dig sammen med dem. Du kan gøre farsen klar og lægge den med fadet med bacon over, så skal du bare huske at sætte den i ovnen omkring 45 minutter, før I skal spise. Nemmere kan det næsten ikke blive. Du kan for eksempel bruge opskriften fra dk-kogebogen.dk.

Når du laver forloren hare, har du mange muligheder for at gøre den mere festlig, så den egner sig godt til gæstemad. Det er selvfølgelig først og fremmest ved, at du laver den af nogle gode råvarer og laver en god sovs til. Kartofler er også et must. Du kan eventuelt lave brune kartofler, hvis du ved, at dine gæster godt kan lide det. Derudover hører der selvfølgelig også en god gele med til en lækker forloren hare. Ved at vælge en lækker gele eller måske lave den selv, kan du også højne måltidets kvalitet og dermed gøre det perfekt til gæstemad.

For at give din forlorne hare et ekstra løft kan du komme ekstra bacon på eller have det ved siden af. Bacon er ofte noget af det, som folk finder virkelig lækkert ved en forloren hare. Der skal derfor endelig ikke være for lidt af det. I stedet skal du sørge for, at der er rigeligt, både på selve haren og eventuelt ved siden af. Det er ikke et sted, du må spare. Hverken i forhold til mængden eller kvaliteten af baconet.

Hvis du gerne vil give din forlorne hare et ekstra pift, når det nu er mad, som du laver til dine gæster, er det en god ide, at du også laver en salat til. Ved at lave en lækker salat med masser af nødder, kerner, tørrede bær og ost, får du en salat, hvor der er noget fylde i den, og hvor den også kan være med til at mætte.

Når det er en gæstesalat, må der gerne være fokus på alle de lækre ting, som du normalt ikke kommer i en salat, fordi den skal være sund. Men når det er en gæstesalat, går det jo nok – også at have en lækker dressing til. 

More articles